VELKOMMEN TIL ETIOPIENREJSER
EtiopienRejser tilbyder en bred vifte af forskelligartede rejser til det eventyrlige Etiopien.
Hos EtiopienRejser kombineres ”ind-i-kulturen–oplevelser” med almindelige turistaktiviteter. Dette koncept danner rammen om unikke rejser, der er rige på anderledes oplevelser for alle, der har lyst til at prøve kræfter med Afrikas perle. Etiopiens historie og stolte folk, som har ældgamle traditioner samt landets storslåede natur lægger op til rejseoplevelser, du aldrig glemmer.
Med EtiopienRejser kan du udforske Etiopien i fællesskab med andre på en af vores grupperejser, eller vi kan skræddersy en individuel rejse til dig/jer, der gerne vil opleve Etiopien på egen hånd – hvad enten I er en, to eller ti der gerne vil besøge Etiopien sammen. I begge tilfælde lægger vi stor vægt på den personlige gæstekontakt, da vi ønsker, at du/I får en tryg rejseoplevelse af højeste kvalitet.
Vi arbejder kun i Etiopien og har derfor et dybtgående kendskab til landet. Vi tror på, at turisme er en af de måder, hvorpå Etiopien kan hjælpes ud af fattigdom. Vi lægger vægt på at samarbejde med de initiativtagere, der i disse år tager de første spadestik til bæredygtig turisme i Etiopien. Når du/I vælger en rejse med os, bliver du/I automatisk en del af denne positive udvikling mod et på sigt mere velstående Etiopien.